Posts Tagged ‘udmattet’
Få mere energi – Frisk motion
Big spender
Oh yeah. Der er én der har været ude og flashe om sig med sunde investeringer. Der er ikke nogen, der skal beskylde mig for ikke at gøre mit for den nationale økonomi.
De sidste par uger har jeg gået og spekuleret i, hvordan jeg kunne få smeltet mere træning ind i min hverdag. Nu kommer det nok ikke som noget chok, at jeg har en vis svaghed overfor yoga og dagligt forsøger at date min yogamåtte. Uden at der er nogen fare for, at jeg kommer til at ditche min yoga til fordel for noget andet, syntes jeg alligevel gerne at jeg ville tilføje lidt spice og variation til min motionsrutine. Jeg overvejede at joine et fitnesscenter, men de fristende solstråler udenfor vinduet lokker. Desuden har jeg taget beslutningen om, at ikke en eneste solskinstime skal gå tabt denne sommer. I stedet har jeg været ude med spenderbukserne på og investeret i et stk. ny cykel plus løbevogn/cykelanhænger.
Timing
Som du kan læse her har Anja og jeg i øjeblikket et otte ugers sundhedsprojekt kørende, med et team af top motiverede sundhedsentusiaster. Det passer fint med, at vi fra denne uge skal få klemt ekstra motion ind hver dag. Fra nu af kommer afhentning af mine krudtugler således til at foregå via cykel. Nu er jeg så heldig at bo helt ude på Lars Tyndskids mark (fantastisk udtryk!). Der hvor kragerne for længst er vendt om og med direkte udsigt til sidste kartoffelrække. Sådan en landlig cykeltur byder på natur som: Mark, skov og fjord. Rundt regnet bidrager den også med 19 kilometers penge og kombineret med yoga er jeg super klar til at gå sommeren i møde.
Få mere energi – Flydende jerntilskud
Kroatisk husråd
For et par måneder siden ringede jeg til Zenia. Jeg kunne ikke forstå hvorfor Liv var blevet så svær at få op om morgenen og jeg synes hun var for bleg.
- Hvad skal jeg gøre?
- Giv hende noget rødvin. Grinede hun.
- Ej, seriøst Zenia. Jeg vil da ikke give min fire årige datter rødvin.
- Det skal du da heller ikke. Zenia grinede og fortsatte. Min farmor sagde bare altid, at man skal give blege børn rødvin. I Kroatien bruger de rødvin til alt, men altså, hendes råd får mig til at tænke på jern Anja.
- Tror du hun mangler jern?
- Det kan være en mulighed, hvis hun er bleg og træt. Det er faktisk mit bedste bud.

Som sagt så gjort
Jeg begyndte at give Liv jerntilskud hver morgen i et snapseglas. Som hun drak sig gennem hele flasken, blev hun nemmere og nemmere at få op. Nu to måneder efter, har hun kulør i kinderne igen og virker generelt mere oplagt. En bonusting, som jeg slet ikke havde set komme: Hendes flere måneders hoste med slim er forsvundet. Den anden dag da jeg sad og tjekkede op på nogle journaler, faldt jeg over mangelsymptomerne på jern, som ud over blodmangel også tæller ”infektion i øvre luftveje”. Vildt. Hendes hoste har jeg ellers prøvet at kurere med alverdens immunstimulerende og slimløsende midler. Nogen gange ligge svaret bare lige foran os.
Bagefter spørger jeg mig selv hvorfor hun fik jernmangel. Liv elsker kød, som er en god kilde til jern. Men jeg kan godt se, at hun ikke spiser de store mængder. Når hun samtidig vokser og har brug for at danne nyt blod, er det er nemt at komme i underskud. Derfor skal mine børn fremover helt klart have et tilskud af jern et par gange om året.
ShareFå mere energi – Nyd foråret…trods vejret!
Foråret er på vej
Der er mange, der har klaget over snevejr idag, men hos os så eftermiddagshimmelen sådan her ud.

Share
Få mere energi – D-vitamin
Succeshistorie
Idag har jeg en lille historie, jeg vil dele med dig. En historie der så fint beskriver, hvor vigtigt det er at lytte til kroppens signaler og imødekomme den forskel, kosttilskud og en sund livsstil kan gøre for os.
Min veninde kontaktede mig for en måneds tid siden. Hun var bekymret, for hendes farmor Agnethe havde mistet sin appetit og lysten til at stå ud af sengen om morgenen. Det havde stået på et stykke tid, og familien var nervøse for om hun måske var syg. Efter en snak frem og tilbage, besluttede vi at give Agnethe D-vitamin. Hendes symptomer var for mig klassiske for en “vinterdepression”.

D-Vitamin
D-vitamin er et essentielt vitamin, og mangel på det kan give symptomer som knoglesmerter, muskelsmerter, hjertekarsygdomme, neurologiske lidelser og har muligvis også betydning for forskellige kræftformer, herunder brystkræft og diverse autoimmune sygdomme. Da D-vitamin også øger optagelsen af calcium, er det også vigtigt i forebyggelsen af knogleskørhed.
Den bedste kilde til D-vitamin er sollys, men desværre får rigtig mange af os ikke lagret nok solskin hen over sommeren. Om vinteren når lageret er brugt op, begynder symptomerne at opstå, hvor depression er en af de klassiske vi møder. Det er svært, at sige hvornår man har opholdt sig nok i solen, for det afhænger ikke kun af tiden i solen men også af alder, hudfarve, brug af solcreme osv. Derfor tilråder vi altid at tage ekstra tilskud af D-vitamin, især i vinterhalvåret.
Hvordan går det med Agnethe?
Den anden dag modtog jeg en mms fra min veninde, med et billede af hendes farmor. De to piger var ude at shoppe, og som min veninde sagde, så kunne hun næsten ikke følge med i hendes farmors tempo. Så vi må konkludere at hun har fået sin energi tilbage. Agnethe beretter selv, at d-vitaminerne har gjort en skelsættende forskel for hende, så hun nu springer ud af sengen, og spiser præcis som hun gjorde før.

