Posts Tagged ‘udmattelse’
Få mere energi – Jernmangel og træthed
Udmattelse – eller bare godt og grundigt træt?
For en måned siden oplevede jeg for første gang snerten af udmattelse. Ikke bare træt, som man kan være, når man har børn, arbejde, mere arbejde og alt muligt andet at se til. Jeg var udmattet. En tydelig gennemsyret træthedstilstand, som ikke ville forsvinde, om så jeg sov 2 døgn straight (havde det bare været muligt).
Mangelsymptom
Som person, er jeg en type, der har det bedst med fart over feltet. Så for mig er energimangel en tilstand, som jeg bliver nødt til tage alvorligt. Til det, kommer det faktum, at jeg ikke accepterer at have det mindre godt, når jeg ved, at jeg kan have det bedre. Gir det mening?
Mine tanker gik på: Underskud? Belastning? Parasitangreb? Det endte med, at jeg tog en tur i helsekosten. Da jeg stod foran kosttilskud og naturlægemidlerne, var jeg faktisk ikke i tvivl. Jeg rakte intuitivt ud efter jerntilskud’ne. Jeg valgte Amino Jern. Jeg fik også en sekundær ”trang” til D-vitamin så den røg også med i kurven.
Refleksion
Jeg sad efterfølgende, og reflekterede over mine valg:
Jeg er kvinde – tjek. Jeg er vegetar – tjek. Jeg bliver ofte svimmel – tjek. Jeg har revner i mundvigen – tjek. Jeg er bleg i slimhinderne omkring øjnene – tjek. Jeg er MEGA træt –tjek
Det gir jo fuldstændig mening.
I min forundring over min egen dømmekraft, besluttede jeg mig for at køre en tur forbi lægen. En blodmangel-test tager sådan ca. 10 sekunder at udføre. Et prik i fingeren og ind i en maskine. Sweet.
– Men nej.
Hvis jeg ikke havde en tid hos min læge (som i øvrigt først havde en tid i slutningen af næste uge kl 15. – Et super plat tidspunkt i forhold til børn, instutution og arbejde) Kunne jeg først fredag fra 8-11 hos laboranterne. Om de ville lave testen eller ej, kunne sekretæren ikke fortælle noget om. Desuden måtte jeg beregne længere ventetid, da der ikke var nogen tidsbetilling. Jeezzz. Okay, glem det. Jeg tror bare at jeg tager mit hjemkøbte jerntilskud – Om jeg er skuffet over systemet og bureaukratiet. Yessir.
Bottom line
Nu har jeg det SÅ meget bedre. Der er en verden til forskel. Det er sjovt som man lige pludselig kan sætte pris på at have det som man plejer. Det er nok meget sund ind imellem at få sat tingene i relief. Jeg kunne i hvert fald mærke en markant forskel. Placebo? Hvem ved, og jeg er ærlig talt ligeglad. Min krop er som jeg kender den. Revnerne i mundvigen er væk, sammen med rander under øjnene, bleghed (so so) og energimangel.
