Posts Tagged ‘Snackmix’
Nem sund mad – Rollas frække frugter
Trailmix
Endelig har jeg fundet nogle opdaterede ingredienser til Livs trailmix. Det er virkelig en genial ting, at have en lille æske med blandede nødder, bær og raw cacao nips med på farten. Men lidt variation skal der altså til. Og det har vi fundet nu. Takke være Urtekram, kan jeg præsentere dig for: Rollas frække frugter og snackmix.
Urtekrams nye snacks
Rollas frække frugter er en lækker vingummi look-a-like. Lavet af rene frugtsafter og pureer. Den findes i forskellige smagsvarianter. De er søde og meget intense, så posen varer længe.
Snackmixen er en blanding af mandler og rosiner, som er tilsat lakridsrodspulver. MUMS. Først var jeg bange for at jeg selv ville komme til at spise posen på 5 minutter (de smager virkelig godt), men den stærke smagsoplevelse mætter virkelig sanserne, og man får ro på spiselysten. Genialt hvis du spørger mig.
Troldeuniverset
Urtekrams nye snack produkter læner sig op af et troldeunivers, som handler om en sød lille troldefamilie. Et koncept som er udviklet af Peter Madsen & Sissel Bøe og der findes nu 7-8 bøger. Og er du den heldige ejer af en Iphone, kan du gratis hente applikationen “Troldeliv” med fortællingen om hele troldefamilien. Man kan også hente hele den første bog om Troldefamilien gratis. Liv elsker den. Og det er en skøn ting at have ved hånden lørdag morgen, hvor du kan se dit snit til 5 minutter ekstra med lukkede øjne mens fortællingen står på.
