Posts Tagged ‘romantisk fødselsdag’

Fødselsdagsmiddag på Relæ

Yndlingsdagen

Jeg har lige haft fødselsdag og var den forbindelse blevet inviteret på date! Altså RIGTIG date. Mig og ham. Uden børn. Bare os. Så skønt.
Fredag morgen afleverede vi børnene, som senere ville blive hentet af bedsteforældrene.
Jeg havde taget hele dagen fri og fulgtes med min mand til København med min yogamåtte under armen.
Den første del af dagen stod på yoga. Verdens bedste måde at tilbringe en fridag på, hvis du spør’ mig.

Yoga no. 1

Jeg skulle prøve kræfter med et nyt hot yogasted, der er nyåbnet i København. Timen startede klokken halv ti. Jeg glædede mig til at starte dagen med en omgang Vinyasa. Desværre blev jeg ret skuffet. Det gik simpelthen ALT for langsomt til mig. På trods af varmen, som jeg vil tro lå på omkring de 35 grader, fik jeg nærmest ikke en sveddråbe på panden. Det var kedeligt og jeg følte mig ikke udfordret nok. Kemien var der bare ikke mellem mig, stedet og læreren var der bare ikke.

Yoga no. 2
Heldigvis havde jeg også en Bikram-session kl. 12. Her går jeg ofte, så ved hvad jeg kan forvente mig. Efter en skøn, svedig time i svedhytten, efterlod jeg yogafaciliteterne, fyldt til randen med fornyet energi.

Jeg fik sneget en kop chai indenbords med veninden, inden jeg skulle mødes med min mand.

Relæ

Da jeg mødtes med manden, havde han netop fået plads til os på yndlingsrestauranten Relæ. Jeg mener, i al ydmyghed, at der er en af Københavns alle raller aller bedste restauranter. Egentligt havde vi bestilt bord på et anden sted, fordi Relæs bookingsystem viste at alt var optaget. Vi stod på ventelisten, og blev ringet op kl. 16 om at de havde fået et afbud og kunne finde plads til os i baren. Så perfekt. Vores udsigt i baren var aftenens kirsebær på toppen. Her kunne vi iagttage de fokuserede kokke, der bevægede sig som en fiskestime i havet. Vi lyttede til køkkenets summen og kunne se hvordan hver enestående råvare dannede symbiose med de medspillende komponenter i retterne. På grund af vores placering, fik vi en masse indtryk ud over smagen hver bid på vores tallerken. Her kunne vi pludselig, uden advarsel, blive ramt af duften af stegt fiskeskind, røg eller agurk.. Vinmenuen fuldstændig perfekt afbalanceret i forhold til grøntsagsmenuen, som for øvrigt altid er på kortet. Her går smagsindtryk mellem vådt og tørt ind og danner harmoni, som får smagsløgne til at fylde ganen med forundren. Her bliver man lykkelig for hver mundfuld og det var præcis den lykkefølelse jeg havde i kroppen, da jeg tilslut lagde hovedet på puden, med et smil om læben.

Share
Gratis E-bog
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gratis E-bogen:

"Smutveje til mindre sygdom -
Boost familiens immunforsvar NU"

 



Nyhedsbrev
Følg os på Facebook
E-konsultation:
"Tak fordi I har fyldt hele familien med mere overskud! For overraskende få penge, fik vi overraskende meget. Et komplet og grundigt sundhedsprogram til os alle med alt, det vi behøvede for at mindske skavanker og øge energien i hverdagen. For den manglede vi. Men I løbet af få uger, var der ingen træthed og udmattelse som ellers, når kl. var 20. I havde præcis spottet, hvilke vitaminer, mineraler og fedtstoffer, der var brug for til os alle. Vores datter Hannah konkluderede også, at hendes vanlige blodsukkerreaktioner helt var forsvundet. Så tusind tusind tak, og jeg vil fremover anbefale jer til alle, der efterspørger mere balance og overskud i deres liv.." - Louise om vores E-konsultation