Posts Tagged ‘økologisk mad’

Nem sund mad – Bål fest

Det uforudsigelige sommervejr
Da vi stod op i går, var det overskyet og gråt. Det ruskede i træerne. Vi var inviteret til bålfest, så vi blev alle fire pakket godt ind, så vi kunne modstå blæsten. Heldigvis kan den danske sommer vise sig fra flere sider og skifte karakter på blot en times køretur. For da vi ankom til bålfesten, var der høj solskin, varme, kolde drinks og badebassin til børnene. Strømper og sko røg af og bukserne smøget op, da vi indtog den skønneste solplet i haven.

Bål mad
Konceptet bålmad er lige mig. Det er for det første super hyggeligt. For det andet er det nemt og smager virkelig godt og for det tredje, er det ret smart, at alle hjælper til med at få det hele lavet. Ingen stress, bare ren hygge og afslapning. Det var ikke mindre end en fire retters menu vi var budt på, så vi blev alle mætte – og behøver jeg fortælle hvor meget børnene hyggede sig?

nem sund mad

Bålfest menu
Brændenældesuppe. Du kan finde en opskrift på brændenældesuppe her. Den vi fik i går var tilsat nye kartofler i tern og fløde.
Brændenældesnobrød med grillpølser
Pandekager med rabarber kompot
Popcorn

nem sund mad

Share

Kokos is med peanutbutter og chokoladestykker

Kokosis IIII

Kokos is med peanutbutter og chokoladestykker

Ohh yes baby, du læste rigtigt. Helt rigtig. Hvis det lyder for lækkert, for sexet og for godt til at være sandt, så er det nu du skal nive dig selv kraftigt i armen. Denne her is smager mindst ligeså lækkert som den lyder, og befinder sig i den sunde ende, når nu vi taler dessert. Stadig en dessert, bevares. Men ikke nær så fy fy skamme, som så meget andet. Desuden er den helt fri for emulgatorer, stabilisatorer og diverse forskellige tilsætningstoffer, der ellers er at finde i mange købeudgaver.


Is der forfører
Kokos indeholder laurinsyre som har anti-bakterielle og anti-virale egenskaber og som derigennem styrker vores forsvar og modstandskraft. Derudover indeholder kokosnødder også en masse vitaminer og mineraler, blandt andet jern, kobber og kalium og b-vitaminer. Sidst men ikke mindst, indeholder kokosmælk kun halvt så mange kalorier som fløde. Ikke fordi jeg går så meget op i det, men hvorfor ikke smide alle argumentere på bordet, nu vi er ved det.
Jeg var helt vild med den cremede konsistens og har i sinde at eksperimentere en hel del med kokos henover sommeren. Jeg tænker at min næste variant skal vare med cacao og et eller andet knasende. Hvis du har en favoritkombination ud i is, ja så vil jeg da meget gerne høre om det.


Kokosis med peanutbutter og chokoladestykker

Du skal bruge:

1 dåse økologisk kokosmælk

7 spsk sukker

1 nip havsalt

2 dl mælk, alternativt kan du bruge mandelmælk, soya-,  ris eller havremælk

2 pasteuriserede æggeblommer

1 vanillestang


Varm kokosmælk, mælk og halvdelen af sukkeret op i en tykbundet gryde. Flæk vanillestangen og tilsæt korn og stang til mælken. Varm op under omrøring til den damper. Tag den af varmen og lad den køle helt ned og sæt den i køleskabet.
Pisk æggeblommer og resten af sukkeret sammen til en lysegul æggesnaps. Bland den afkølede kokosmælk med æggesnaps. Frys ned. Rør i isen hver halve til hele time, for at forhindre den i at krystalisere. Alternativt kan du køre den på ismaskine.
Når isen er tilpas cremet, blandes peanutbutter og chokoladestykkerne i.


Peanutbutter og chokoladestykker

50 g mørk chokolade med højt kakaoindhold

3 spsk økologisk peanutbutter

1/2 tsk honning


Smelt chokoladen. Bred halvdelen ud på et bagepapir. Ind i køleskabet med den. Den skal stå plant. Køl ned til chokoladen er stivnet. Bland peanutbutter og honning i en skål. Smør massen på chokoladen og overtræk med den resterende chokolade. Køl igen ned i køleskabet. Når den er helt stivnet, kan pladen skæres ud i mindre bidder.


Advarsel: Undgå at smage for meget på blandingen. Tåbelig idé. Det kan meget vel ende med, at du får spist det hele, inden isen når at blive klar. Ikke fordi det skete for mig. Hvem mig? Nej da. Næh nej nej nej. Slet ikke.

kokosis II

Kokosis IIIIII

Share

Nem sund mad – Brændenælde suppe

Ukrudt

I weekenden var vi på en lille skovtur på stien bag vores hus. Det var der jeg opdagede disse skønne brændenælder. “Brændenælde suppe” tænke jeg med det samme. Som sagt så gjort. Iaften fik vi en lækker supper af den sunde ukrudt. Læs mere om udnyttelse af din ukrudt her.

Nem sund mad Nem sund mad

 

Brændenælde suppe

Det skal du bruge:

1 liter brændenælder (unge skud, eller de 4 øverste skud)

1 hakket løg

1 fed hakket hvidløg

2 liter vand
2 grøntsagsboulion terninger 

Så nemt er det:

Hak løg, hvidløg og brændenælder. Svits det kort og overhæld med bouilion. Kog i 10-20 minutter. Blend eventuel suppen kort med en stavblender hvis du gerne vil have den mere fin. Smag til og nyd.

 
nem sund mad

Share

Sund livsstil – Til kamp mod madspild

Camping forberedelse
På onsdag drager vi afsted til Ærø, hvor vi afholder vores årlige familieudflugt. Igår blev campingvognen pakket, men jeg fik også tømt køleskabet. For jeg hader når mad går til spilde. Så i løbet af et par timer fik jeg produceret ikke mindre end:

- 1,5 liter grøn juice. Til stor nydelse for børnene, der hver fik en flaske med i haven.

- Kødsovs med masser af grøntsager. Ned i fryserne og der er nem hverdagsmad.

- Lammeragout til campingturen. Elsker når det kan være lidt nemt i ferien.

- Frugtmos til fryseren. Kan senere bruges til dette.

sund livsstil

Tilbage er der kun, det vi skal bruge de næste par dage.
Det er tilfredsstillelse på allerhøjeste plan.

Share
Gratis E-bog
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gratis E-bogen:

"Smutveje til mindre sygdom -
Boost familiens immunforsvar NU"

 



Nyhedsbrev
Følg os på Facebook
E-konsultation:
"Tak fordi I har fyldt hele familien med mere overskud! For overraskende få penge, fik vi overraskende meget. Et komplet og grundigt sundhedsprogram til os alle med alt, det vi behøvede for at mindske skavanker og øge energien i hverdagen. For den manglede vi. Men I løbet af få uger, var der ingen træthed og udmattelse som ellers, når kl. var 20. I havde præcis spottet, hvilke vitaminer, mineraler og fedtstoffer, der var brug for til os alle. Vores datter Hannah konkluderede også, at hendes vanlige blodsukkerreaktioner helt var forsvundet. Så tusind tusind tak, og jeg vil fremover anbefale jer til alle, der efterspørger mere balance og overskud i deres liv.." - Louise om vores E-konsultation