Posts Tagged ‘daglig meditation’

Få mere energi – Meditation

Daglig meditation
Det er vildt hvad bare 10 minutters daglig powermeditation kan gøre.
For mit eget vedkommende, har det været en længere tilvænningsproces. I lang tid mente jeg, at meditation var spild af tid. Hvorfor bruge 10 minutter på ingenting? I den seneste tid, har jeg dog taget meditation op for alvor. Min powermeditation renser mit hoved og gør mig mere klar og fokuseret. Jeg føler at jeg for genopladet mine mentale batterier. Jeg har forsøg at give mig selv mindst 10 minutter dagligt. Mit lille mentale pusterum. En time-out for tanker, planer og opgaver. En tid hvor jeg bare ér.


Hvornår er det bedst at meditere?
Du kan meditere når som helst. Det eneste du skal sørge for er, at du skal kunne sidde uforstyrret i mindst 10 minutter ad gangen. Du kan meditere så snart du vågner om morgenen, eller når du kommer hjem fra arbejde. Hvad der passer dig bedst.


Sæt dig selv op til succes
Det er vigtigt at du sætter dig selv op til succes. Sid i sengen, på gulvet, på sofa’en eller på en ret stol med fødderne i gulvet (undgå at ligge ned, da du nemt risikerer at falde i søvn, tro mig!)
Sæt dig behageligt tilrette med ret ryg. Sid på en pude eller sæt en pude i ryggen eller under benene. Du kan sidde i den klassiske skrædderstilling eller med benene udstrakte. Lige meget hvad er det vigtigt at du har ret ryg og at du sidder tilpas behageligt.

Jeg kan bedst lide fuldkommen stilhed under min meditation. Så synes jeg bedre at jeg kan fordybe mig.

Powermeditation – Sådan gør du:
1. Sæt en intention om at sidde helt stille i 10 minutter


2. Når du sidder godt, lukker du øjnene.


3. Læg mærke til din vejrtrækning uden at bevidst at ændre på den. Læg mærke til luften der indåndes gennem dine næsebor. Læg mærke til hvordan det føles når luften fylder lungerne. Observer hvordan luften rytmisk forlader kroppen. Ved at fokusere på vejrtrækningen bringer vi vores fokus til nuet.


4. Prøv at sidde stille imens du mediterer. Klør det på næsen eller bliver du øm i foden, prøv bare at observere hvad du oplever og bring dit fokus tilbage til vejrtrækningen. Hvis du mærker skarp smerte, må du naturligvis reagere på det, men vid at der absolut ikke sker noget ved lidt ubehag


5. Tanker vil begynde at dukke op. Forsøg at lade være med at udforske eller reagere på dem. Lad dem passere forbi. Bring stille og roligt dit fokus tilbage til vejrtrækningen.


6. Det er meget normalt at følelser også blusser op. Følelser som vrede, irritation, sorg, skam og glæde. Forsøg at sidde med følelserne uden at dømme dem.


Når de 10 minutter er gået, kan du stille og roligt begynde at røre på hænder of fødder. Nyd resten af din dag med lidt mere klarhed og mental energi.



April måneds nyhedsbrev handler om stress. Hvordan du kan arbejde med stress og hvad du kan gøre for at begrænse stresspåvirkning. Tilmeld dig nyhedsbrevet her!

Share
Gratis E-bog
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gratis E-bogen:

"Smutveje til mindre sygdom -
Boost familiens immunforsvar NU"

 



Nyhedsbrev
Følg os på Facebook
E-konsultation:
"Tak fordi I har fyldt hele familien med mere overskud! For overraskende få penge, fik vi overraskende meget. Et komplet og grundigt sundhedsprogram til os alle med alt, det vi behøvede for at mindske skavanker og øge energien i hverdagen. For den manglede vi. Men I løbet af få uger, var der ingen træthed og udmattelse som ellers, når kl. var 20. I havde præcis spottet, hvilke vitaminer, mineraler og fedtstoffer, der var brug for til os alle. Vores datter Hannah konkluderede også, at hendes vanlige blodsukkerreaktioner helt var forsvundet. Så tusind tusind tak, og jeg vil fremover anbefale jer til alle, der efterspørger mere balance og overskud i deres liv.." - Louise om vores E-konsultation