Posts Tagged ‘bruschetta’
Nem sund mad – Bruschetta
Little italy
Om præcis en uge er vi på vej til Italien. Vi har lejet en lejlighed i en lille landsby i bjergene. Et vennepar har et hus i den selvsamme landsby, så vi ser frem til en masse dejlige ferieminder sammen. Så er der jo maden. Jeg er en mad tosse og lige for tiden går der ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på, hvor snart jeg skal spise parmasan, pesto, pizza, gelato, ravioli, oliven, solmodne grøntsager og drikke rødvin, cafe latte – og olivenolie i litervis. Og jeg glæder mig så meget, at iaften blev dømt ”Little Italy aften”.
Dog med danske tomater og dansk parmasan (eller hvor den kommer fra, den man finder i køle desken). Så jeg fandt min italienske olivenolie og italienske rødvin frem af gemmerne. Gaver fra min veninde med huset i den italienske bjerglandsby. Så blev der lavet bruschetta a la Anja:
Bruschetta ala Anja
Rugtoast, som jeg gned med et fed presset hvidløg. Stor sjat olivenolie på og stakket op med en blanding af tomat, rød peber, persille, soltørret tomat, sydesalt, olivenolie og parmasan. En tur på grillen og så serveret med en god bøf af egen avl. Et par skefulde sort quinoa blandet med en ternet avokado (jeg elsker når avokadoen bliver påvirket lidt af den varme quinoa, det smager dejligt) Og dertil et skønt glas rødvin.
Så så var jeg væk i drømme-italy-land.
Share

