Posts Tagged ‘ændre kostvaner’
Kokos is med peanutbutter og chokoladestykker
Kokos is med peanutbutter og chokoladestykker
Ohh yes baby, du læste rigtigt. Helt rigtig. Hvis det lyder for lækkert, for sexet og for godt til at være sandt, så er det nu du skal nive dig selv kraftigt i armen. Denne her is smager mindst ligeså lækkert som den lyder, og befinder sig i den sunde ende, når nu vi taler dessert. Stadig en dessert, bevares. Men ikke nær så fy fy skamme, som så meget andet. Desuden er den helt fri for emulgatorer, stabilisatorer og diverse forskellige tilsætningstoffer, der ellers er at finde i mange købeudgaver.
Is der forfører
Kokos indeholder laurinsyre som har anti-bakterielle og anti-virale egenskaber og som derigennem styrker vores forsvar og modstandskraft. Derudover indeholder kokosnødder også en masse vitaminer og mineraler, blandt andet jern, kobber og kalium og b-vitaminer. Sidst men ikke mindst, indeholder kokosmælk kun halvt så mange kalorier som fløde. Ikke fordi jeg går så meget op i det, men hvorfor ikke smide alle argumentere på bordet, nu vi er ved det.
Jeg var helt vild med den cremede konsistens og har i sinde at eksperimentere en hel del med kokos henover sommeren. Jeg tænker at min næste variant skal vare med cacao og et eller andet knasende. Hvis du har en favoritkombination ud i is, ja så vil jeg da meget gerne høre om det.
Kokosis med peanutbutter og chokoladestykker
Du skal bruge:
1 dåse økologisk kokosmælk
7 spsk sukker
1 nip havsalt
2 dl mælk, alternativt kan du bruge mandelmælk, soya-, ris eller havremælk
2 pasteuriserede æggeblommer
1 vanillestang
Varm kokosmælk, mælk og halvdelen af sukkeret op i en tykbundet gryde. Flæk vanillestangen og tilsæt korn og stang til mælken. Varm op under omrøring til den damper. Tag den af varmen og lad den køle helt ned og sæt den i køleskabet.
Pisk æggeblommer og resten af sukkeret sammen til en lysegul æggesnaps. Bland den afkølede kokosmælk med æggesnaps. Frys ned. Rør i isen hver halve til hele time, for at forhindre den i at krystalisere. Alternativt kan du køre den på ismaskine.
Når isen er tilpas cremet, blandes peanutbutter og chokoladestykkerne i.
Peanutbutter og chokoladestykker
50 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
3 spsk økologisk peanutbutter
1/2 tsk honning
Smelt chokoladen. Bred halvdelen ud på et bagepapir. Ind i køleskabet med den. Den skal stå plant. Køl ned til chokoladen er stivnet. Bland peanutbutter og honning i en skål. Smør massen på chokoladen og overtræk med den resterende chokolade. Køl igen ned i køleskabet. Når den er helt stivnet, kan pladen skæres ud i mindre bidder.
Advarsel: Undgå at smage for meget på blandingen. Tåbelig idé. Det kan meget vel ende med, at du får spist det hele, inden isen når at blive klar. Ikke fordi det skete for mig. Hvem mig? Nej da. Næh nej nej nej. Slet ikke.
ShareNem sund mad – Brændenælde suppe
Ukrudt
I weekenden var vi på en lille skovtur på stien bag vores hus. Det var der jeg opdagede disse skønne brændenælder. “Brændenælde suppe” tænke jeg med det samme. Som sagt så gjort. Iaften fik vi en lækker supper af den sunde ukrudt. Læs mere om udnyttelse af din ukrudt her.

Brændenælde suppe
Det skal du bruge:
1 liter brændenælder (unge skud, eller de 4 øverste skud)
1 hakket løg
1 fed hakket hvidløg
2 liter vand
Hak løg, hvidløg og brændenælder. Svits det kort og overhæld med bouilion. Kog i 10-20 minutter. Blend eventuel suppen kort med en stavblender hvis du gerne vil have den mere fin. Smag til og nyd.

Sund livsstil – Til kamp mod madspild
Camping forberedelse
På onsdag drager vi afsted til Ærø, hvor vi afholder vores årlige familieudflugt. Igår blev campingvognen pakket, men jeg fik også tømt køleskabet. For jeg hader når mad går til spilde. Så i løbet af et par timer fik jeg produceret ikke mindre end:
- 1,5 liter grøn juice. Til stor nydelse for børnene, der hver fik en flaske med i haven.
- Kødsovs med masser af grøntsager. Ned i fryserne og der er nem hverdagsmad.
- Lammeragout til campingturen. Elsker når det kan være lidt nemt i ferien.
- Frugtmos til fryseren. Kan senere bruges til dette.

Det er tilfredsstillelse på allerhøjeste plan.
Share





