Kosttilskud
Få mere energi – Flydende jerntilskud
Kroatisk husråd
For et par måneder siden ringede jeg til Zenia. Jeg kunne ikke forstå hvorfor Liv var blevet så svær at få op om morgenen og jeg synes hun var for bleg.
- Hvad skal jeg gøre?
- Giv hende noget rødvin. Grinede hun.
- Ej, seriøst Zenia. Jeg vil da ikke give min fire årige datter rødvin.
- Det skal du da heller ikke. Zenia grinede og fortsatte. Min farmor sagde bare altid, at man skal give blege børn rødvin. I Kroatien bruger de rødvin til alt, men altså, hendes råd får mig til at tænke på jern Anja.
- Tror du hun mangler jern?
- Det kan være en mulighed, hvis hun er bleg og træt. Det er faktisk mit bedste bud.

Som sagt så gjort
Jeg begyndte at give Liv jerntilskud hver morgen i et snapseglas. Som hun drak sig gennem hele flasken, blev hun nemmere og nemmere at få op. Nu to måneder efter, har hun kulør i kinderne igen og virker generelt mere oplagt. En bonusting, som jeg slet ikke havde set komme: Hendes flere måneders hoste med slim er forsvundet. Den anden dag da jeg sad og tjekkede op på nogle journaler, faldt jeg over mangelsymptomerne på jern, som ud over blodmangel også tæller ”infektion i øvre luftveje”. Vildt. Hendes hoste har jeg ellers prøvet at kurere med alverdens immunstimulerende og slimløsende midler. Nogen gange ligge svaret bare lige foran os.
Bagefter spørger jeg mig selv hvorfor hun fik jernmangel. Liv elsker kød, som er en god kilde til jern. Men jeg kan godt se, at hun ikke spiser de store mængder. Når hun samtidig vokser og har brug for at danne nyt blod, er det er nemt at komme i underskud. Derfor skal mine børn fremover helt klart have et tilskud af jern et par gange om året.
ShareSund livsstil – Fiskeolie
Fiskeolie – godt eller skidt?
Vi har, ligesom mange andre, set programmet Kontant om fiskeolie. Det er sandelig ikke nemt at være forbruger, for programmet gav jo ingen løsningsforslag til os. I stedet efterlod det rigtig mange som et stort neonfarvet spørgsmålstegn. Vi har jo netop lært at Omega 3, som findes i fiskeolie, har betydning for led og nervesystem og derfor er et ret så vigtigt kosttilskud at tage. Navnligt hvis man lider af gigt, smerter, hukommelsesbesvær, hormonproblemer og stress.
Hvorfor er fiskeolie vigtigt?
Omega 3 fedtsyrer kaldes en essentiel fedtsyre, da vores krop ikke kan syntetisere den og vi derfor nødt til at få den tilført via kosten. Som almindelig forbruger er det vanskeligt at spise sig til nok omega 3 for ikke at sige (næsten) umuligt, især for de som har et øget behov, som for eksempel nævnt gigtpatienter. Ønsker man at spise sig til øget indtag af Omega 3, optræder dilemmaet om at fede fisk, som er dem der indeholder størst mængder Omega 3, indeholder miljøgifte som tungmetaller og hormoner. Meeeen. Oxideret eller rettere sagt; harsk fiskeolie er, om muligt, noget af der værste vi overhoved kan tilføre vores krop.
Problemet i denne sag er, at det er svært at vide hvad grænseværdien er, før olien har en negativ effekt på vores krop og hvornår man reelt skal være bekymret. Den måde man måler totoxværdien (det usunde tal) på, er også lidt kringlet og det er svært at måle værdien for hvor stor mængden af oxideret fedt er ud fra de tre tal man indrager i en test som den i Kontant.
Holder vi op med at spise fiskeolie af den grund?
Da Anja var på besøg i går talte vi om hvad der egentligt er der rigtige råd at give i hele denne debat. Vores konklusion er, at fordi Omega 3 og fiskeolie er essentielle, vil vi fortsat give det til vores børn. Vi anbefaler dog nogle produkter, som vi har kendskab til. Det betyder ikke, at vi fraråder dig brugen af andre produkter – nedenstående er de som vi har tilstrækkelig kendskab til for at lave en anbefaling, og betragter dem som ’uskyldige’ indtil det modsatte er bevist. Vi har eller bruger selv disse produkter og har derfor en personlig erfaring med dem.
Vores favoritter:
Eskimo 3
Eye-q
Nordic Naturals
Som bonus info, kan vi fortælle, at vi har siddet og tygget på alle tre kapsler. De smager ikke af fisk. Om det skyldes fiskearten der er blevet anvendt eller om produktet er opkoncentreret ved vi ikke. Vi kan afsløre, at alle tre fiskeolier kan spises uden fare for fiskebøvser, når den spændstige gelatinekapsel har opløst sig.
Stadig i tvivl?
Læs da DI Fødevarers kommentar til hele sagen her.
Del endelig din mening med os. Vi tager meget gerne en dialog op!
Share
Styrk immunforsvaret – Ipe Roxo Chai
Er efteråret startet?
Den anden nat hostede Storm som en sælhund hele natten. Jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret, for den lyd havde jeg alligevel ikke hørt fra en af mine børn før. Jeg tog ham ind i min seng, mens jeg spekulerede: ”Var det den sommer? Er efteråret allerede startet?”. Mere nåede jeg ikke at tænke over det, for så fulgte der en times søvnløshed med et barn der konstant pillede mig i hovedet, snakkede til mig og kravlede hen over mig. Herefter konkluderede jeg, at han vist ikke var dødssyg, og derfor godt kunne klare natten i egen seng.
Hjemme med fred og ro
På grund af den usædvanlige hoste, valgte jeg at holde ham hjemme fra institution. For ro og hvile er essentielt for kroppens restitution. Men det gav mig også mulighed for at brygge den fantastiske ipe roxo chai the til ham. Med Ipe roxo theens immunstimulerende egenskaber, men med en smag et hvert barn kan lide. Opskriften får du i vores næste E-bog ”smutveje til mindre sygdom – boost familiens immunforsvar nu”, som sendes med oktober måneds nyhedsbrev. Glæd dig! Den er spækket med vores bedste tips og tricks.
Hvordan gik det med Storm?Han ”stormer” af sted igen. Han har stadig lidt slim på luftvejene, men jeg er fuld overbevidst om, at jeg fik stoppet noget skidt med kærlighed, ro, C-vitamin, urter og tilstedeværelse.
ShareFå mere energi – Og dette er mine kosttilskud
Lidt til hormonerne og lidt til et ømt knæ
Zenia afslørede den anden dag, hvilke kosttilskud hun tager. Så hvorfor ikke løfte sløret for mine? Her er et helt andet fokus. Mine tilskud bærer præg af to graviditeter lige oven i hinanden. Mine depoter, især af mineraler, er virkelig tappet, så jeg spiser løs. Mit hormonsystem har stadig brug for hjælp, så her tager jeg Bidro og fornylig tog jeg også Vitex i brug. Min mand mente ikke, at kapslerne fra Bidro hjalp nok. Måske det bare er ham, der er lidt nærtagende for tiden? Om ikke andet, har Vitex givet mig mere energi. Desuden er jeg fornyligt gået i gang med at teste glukosamin og MSM til et ømt knæ. Min fysioterapeut siger, at det er et brud i brusken der gør ondt. Aner ikke hvordan jeg skulle have fået det, men jeg ved hvad jeg kan gøre ved det.

Mine tilskud er altså:
Biortomin multivitamin
Epa-Gla – fiske og plante olie
Berthelsens mineraler
Kobber
Glukosamin
Msm
Bidro
Vitex
Jo, det ser lidt voldsomt ud når jeg lige får det listet op her, men for en måned siden tog jeg kun multivitamin og Epa-Gla, for som hos Zenia, så varierer det meget alt efter mit behov og fokus.
Share