Author Archive

Syltede rødløg og rødbeder

Sur sød sommer

Jeg er blevet fuldstændig pjattet med syrlige og syltede sager. Især syltede rødløg, som smager umådeligt godt i en salat eller på rugbrødsmaden. De fine lyserøde løg forstår sig at peppe enhver sandwich op med et lækkert, surt/sødt crunch. Jeg har fået syltede rødløg serveret på flere restauranter i det københavnske og har forsøgt et par gange, at gøre kunsten efter. Det er ikke rigtig lykkedes mig før nu, hvor jeg mener at have knækket koden.

Syltede rødløg

Syltede rødbeder, der smager lysår bedre end dem man køber
Nu jeg alligevel var i gang, kunne jeg ligeså godt sylte nogle af de rødbeder jeg havde liggende i køleskabet. Lagen er den samme og ufattelig nem at lave. Jeg siger dig de smager fuldstænig forryggende. Jeg skar de syltede rødbeder i mindre stykker og blandede dem med spæde spinatblade, gedeost  (den i olie-lage fra Tebstrup) og ristede pinjekerner. Lækkert!


Atamon og atomkraft- Nej tak!
Jeg gik i haven for at se om jeg havde peberrod. Et lille stykke i syltetøjsglasset skulle hjælpe på konserveringen. Peberrod er jo et antibakterielt/antifungi powerhouse. Af samme årsag er roden fantastisk for immunforsvaret.
Hemmeligheden, hvis du ligesom jeg vil undgå konserveringsmidler, er at skolde dine sylteglas grundigt.Jeg overhælder glas og låg med kogende vand. Lader dem dampe af og desinficerer med en sjat cognac. Det trick har Camilla Plum lært mig i sine kogebøger og jeg har stadig blommechutney i køleskabet, som jeg lavede sidste år.
Jeg havde ingen peberrod men faldt for de fineste lilla og violette blomster i mit ukrudsbed som jeg tog med ind i stuen i stedet.
Buket II

Syltede rødløg og rødbeder

Opskriften fandt jeg på en hyggelig side der hedder: http://dinbaghave.dk
Fremgangsmåden har jeg modificeret lidt. Lagen er den samme.


Til syltede rødløg skal du bruge:

8 rødløg i både


Til syltede rødbeder:

500g rødbeder – kogte og smutede. Det tager ca. 40 minutter. De skal være møde som kogte kartofler.


Ingredienser til lagen:

3 dl eddike – jeg brugte øko-æblecidereddike

200 gr sukker

2 dl vand

3 laurbærblade

10 sorte peberkorn

evt. 1 tsk dildfrø og et lille stykke peberrod


Gør sådan her: 
Smid alle ingredienser i en gyde. Kog lagen sammen I 5 minutter underlåg.

Tilsæt nu de 8 løg og bring dem hurtigt i kog. Så snart lagen med løg koger, hældes det hele på glas.

Hvis du laver rødbeder, lægger du de smuttede rødbeder i et glas og overhænder dem med den kogende lage.

Sæt straks låg på og lad glassende køle af, inden du opbevarer dem på køl.Share

Chokoladeovertrukket knækbrød

Lækker snack i en fart
Jeg var hos min frisør forleden. Mens jeg sad under tørrehjelmen og kiggede i det obligatoriske udvalg af magasiner og modeblade, faldt jeg over denne opskrift. Farligt smart påfund, at bruge fuldkornsknækbrød som bund. Hurra! Hvis du elsker kiks med chokolade og det der ligner, men samtidigt gerne vil undgå for meget usundt skrammelpjat, så behøver du ikke længere at lede efter et velsmagende og sundt alternativ.
Her har du super sprøde knækbrød og chokolade i en smuk forening. Ren lækkerhed for smagsløgne, siger jeg dig.

Knækbrød II


Stjernedrys – Hvorfor ikke?
Jeg elsker kombinationen af forskellig tekstur og smag og valgte derfor at drysse med gule rosiner, tranebær, hakkede pistacienødder, mandler og kokos.


Jeg kan desværre ikke kreditere indehaveren af opskriften. Det glemte jeg simpelthen at se, men jeg sender rosende ord og gode vibrationer hendes vej.


Til seks stykker knækbrød skal du bruge:

6 stykker knækbrød (ahaaaa!!!) Jeg brugte det af spelt med frø og nødder fra Urtekram

100g chokolade af god kvalitet (jeg bruge halvt hvid og halvt mørk 70% chokolade)

Drys af: Hakkede nødder, frugt, lakridspulver, knuste kaffebønner, citrusskal, rosmarin et par dråber pebermynteolie. Kun fantasien sætter grænser. Og gør den egentligt dét? Sætter grænser altså? Og hvorfor er det i grunden ikke i orden, at springe over hvor gærdet er lavest? Hvem i alverden springer over dér hvor gærdet er højest? Sådan er der så meget. Personligt synes jeg at hverken din fantasi eller din realitet bør begrænse dig. Hverken i denne sammenhæng eller nogen som helst anden.


Knækbrød III

Share

Kokos is med peanutbutter og chokoladestykker

Kokosis IIII

Kokos is med peanutbutter og chokoladestykker

Ohh yes baby, du læste rigtigt. Helt rigtig. Hvis det lyder for lækkert, for sexet og for godt til at være sandt, så er det nu du skal nive dig selv kraftigt i armen. Denne her is smager mindst ligeså lækkert som den lyder, og befinder sig i den sunde ende, når nu vi taler dessert. Stadig en dessert, bevares. Men ikke nær så fy fy skamme, som så meget andet. Desuden er den helt fri for emulgatorer, stabilisatorer og diverse forskellige tilsætningstoffer, der ellers er at finde i mange købeudgaver.


Is der forfører
Kokos indeholder laurinsyre som har anti-bakterielle og anti-virale egenskaber og som derigennem styrker vores forsvar og modstandskraft. Derudover indeholder kokosnødder også en masse vitaminer og mineraler, blandt andet jern, kobber og kalium og b-vitaminer. Sidst men ikke mindst, indeholder kokosmælk kun halvt så mange kalorier som fløde. Ikke fordi jeg går så meget op i det, men hvorfor ikke smide alle argumentere på bordet, nu vi er ved det.
Jeg var helt vild med den cremede konsistens og har i sinde at eksperimentere en hel del med kokos henover sommeren. Jeg tænker at min næste variant skal vare med cacao og et eller andet knasende. Hvis du har en favoritkombination ud i is, ja så vil jeg da meget gerne høre om det.


Kokosis med peanutbutter og chokoladestykker

Du skal bruge:

1 dåse økologisk kokosmælk

7 spsk sukker

1 nip havsalt

2 dl mælk, alternativt kan du bruge mandelmælk, soya-,  ris eller havremælk

2 pasteuriserede æggeblommer

1 vanillestang


Varm kokosmælk, mælk og halvdelen af sukkeret op i en tykbundet gryde. Flæk vanillestangen og tilsæt korn og stang til mælken. Varm op under omrøring til den damper. Tag den af varmen og lad den køle helt ned og sæt den i køleskabet.
Pisk æggeblommer og resten af sukkeret sammen til en lysegul æggesnaps. Bland den afkølede kokosmælk med æggesnaps. Frys ned. Rør i isen hver halve til hele time, for at forhindre den i at krystalisere. Alternativt kan du køre den på ismaskine.
Når isen er tilpas cremet, blandes peanutbutter og chokoladestykkerne i.


Peanutbutter og chokoladestykker

50 g mørk chokolade med højt kakaoindhold

3 spsk økologisk peanutbutter

1/2 tsk honning


Smelt chokoladen. Bred halvdelen ud på et bagepapir. Ind i køleskabet med den. Den skal stå plant. Køl ned til chokoladen er stivnet. Bland peanutbutter og honning i en skål. Smør massen på chokoladen og overtræk med den resterende chokolade. Køl igen ned i køleskabet. Når den er helt stivnet, kan pladen skæres ud i mindre bidder.


Advarsel: Undgå at smage for meget på blandingen. Tåbelig idé. Det kan meget vel ende med, at du får spist det hele, inden isen når at blive klar. Ikke fordi det skete for mig. Hvem mig? Nej da. Næh nej nej nej. Slet ikke.

kokosis II

Kokosis IIIIII

Share

Naturlig hudpleje – Økologisk make-up fra ALVA

Økologisk make-up

Af og til får vi lov at teste produkter fra de firmaer, der opfylder vores krav til økologi og renhed. De sager vi synes om, havner gerne her på bloggen med et par ord. For et par måneder tilbage, fik jeg mulighed for at teste en mineralfoundation og concealer af det økologiske make-up mærke ALVA.  Jeg er især vild med deres mineralpudder som er virkelig lækker. Den er let, nem at påføre og efterlader huden med et fint perlemorsagtigt shine som samtidigt ser naturligt ud. Perfekt til hverdagbrug uden risiko for at se for ’make-uppet’ ud.

Du kan finde både den lækre økologiske mineralfoundation, multi-formål øjenskygge, concealer og en masse andre lækkerier her:  www.helsehelse.dk

Alva

Share
Gratis E-bog
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gratis E-bogen:

"Smutveje til mindre sygdom -
Boost familiens immunforsvar NU"

 



Nyhedsbrev
Følg os på Facebook
E-konsultation:
"Tak fordi I har fyldt hele familien med mere overskud! For overraskende få penge, fik vi overraskende meget. Et komplet og grundigt sundhedsprogram til os alle med alt, det vi behøvede for at mindske skavanker og øge energien i hverdagen. For den manglede vi. Men I løbet af få uger, var der ingen træthed og udmattelse som ellers, når kl. var 20. I havde præcis spottet, hvilke vitaminer, mineraler og fedtstoffer, der var brug for til os alle. Vores datter Hannah konkluderede også, at hendes vanlige blodsukkerreaktioner helt var forsvundet. Så tusind tusind tak, og jeg vil fremover anbefale jer til alle, der efterspørger mere balance og overskud i deres liv.." - Louise om vores E-konsultation