The journey starts here

Sådan bevarer du motivationen

Du beslutter dig for, at NU vil du starte en ny livsstil. Nu er det simpelthen slut med BH-deller, lår der gnider sig mod hinanden og muffintoppen over jeanskanten. Fra i morgen starter dit nye liv. Tanken gør dig høj, og en blodrus galoperer gennem kroppen, mens du ser dig selv for dig på stranden, solbrun, let markerede mavemuskler og lækker hud (og hår for den sags skyld). Motivationen peaker her. Du kan visuelt forestille dig, hvor nemt det vil være at takke nej til brød til morgenmødet på arbejdet i morgen. Du har faktisk slet ikke lyst til brød. Nej, NU er det nu. I din eufori stiller du vækkeuret til at sparke dig ud af døren klokken 5.15, så du kan nå en løbetur, inden du møder på job. Du er klar. Nu skal du være sund. For evigt.

To uger efter din ellers så entusiastiske vildskab står du ansigt til ansigt med italienske rundstykker, smørcroissanter og kaffe latte på arbejdet. Det, du uden (de store) problemer sagde nej til de sidste par uger. Nu har du lyst til brød med smør og OST og kaffe med MÆLK. Du har stort set kun spist grøntager og protein den sidste tid. Dit blodsukker rammer bunden, sammen med din viljestyrke, og du kaster dig frådende over fadet med hvede så hvid som sne, smører et godt lag smør på, og uden du når at tænke nærmere over det, har dine hænder helt autonomt smurt rundstykke nummer tre. Da dit vækkeur ringer klokken kvalme den følgende morgenen, er du slet ikke i humør til at løbe. Måske er det også bare urealistisk, at du nogensinde vil få de skårede guns. Nå ja, og for øvrigt skal du ud til mad og vin med din veninde i aften (det valgte du at sige ja til, for hey – man skal vel også have lov til at leve) så denne dag er alligevel dømt til at slå fejl. Inden du får set dig om, er din motivation omtrent lige så ikkeeksisterende som den perfekte idealkrop, som mange kvinder tror de bør være indehavere af.

Har du prøvet at tage denne flyvetur? Ja, ikke? Op til flere gange, ikke sandt? Det har vi også. Og efter du er blevet katapultet ud af sædet, undrer man sig over, hvor motivationen blev af? For blot en uge siden kunne du slet ikke styre løbeskoene af bare begejstring.

Motivation skal vedligeholdes og fastholdes. Du kan ikke tanke op på motivation søndag aften og regne med, at den vil holde dig svævende de næste måneder. For at bevare motivationen efter beslutningen om sundhed er taget, kræver det, at du tager ejerskab og ansvar for din beslutning og handling. Det kan du gøre ved at sætte dig helt klare og specifikke mål. Derudover skal det strategiske arbejde også være på plads, for at det kan lykkedes.

Motivation er en vigtig en del af livets målrettede aspekter og er et område, vi har specialiseret os kraftigt inden for. Vi vil gerne hjælpe dig til at lykkes med de ting, du drømmer om. Hvad end det handler om vægttab, selvaccept eller indre ro.

I vores ebog kan du læse meget mere om de teknikker, du skal benytte for at etablere, styrke og vedligeholde din motivation.