Destinations
Leave a comment

Ørkenvind

blog-streg

Ørkenvind

Spænding
Anja og jeg sad og kiggede nogle ting igennem fra vores tur til Israel og Palæstina. Og der faldt jeg lige over denne note, som jeg fik lyst til at dele:

Det er mindst hundrede grader i skyggen. Luften er tør. Min kjole klistrer sig til tæt ind til min krop. Det føles som om vi indtager en sauna, da vi klatrer ind i den hvide Audi. Aircon’en tændes og kører for fuld blæs. Vi pakker kameraet væk og triller frem til det bevogtede check-point ind til Palæstina. En mand med maskinpistol på armen og armygrøn hat på sned, kommer hen mod os. Vi ruller vinduet ned. Han foretager et hurtigt kig ind af bilruden, nikker til os og giver tegn til yderligere fem bevæbnede militærpolitimænd udenfor. Bommen går op. Gaderne her ligner til forveksling dem vi har lagt bag os i Israel. Man skulle heller ikke umiddelbart tro, at man befandt sig i et område der er tynget af stridigheder. Og dog. Måske er netop de mange års uroligheder grunden til, at indbyggerne har affundet sig med en hverdag under krigsprægede vilkår? Meget kan man læse og høre om Vestbredden i medierne. Det er svært at danne sig et overblik over en situation der er så indviklet og kompleks. På et civilt plan virker alt fredligt og tilforladeligt, men det er svært at sige om årsagen til dette er at konflikten går så mange år tilbage eller om det er fordi militæret  på hvert et gadehjørne, er bevæbnet til tænderne. Selvom man ikke føler sig i fare når man færdes her, ligger krigen alligevel hele tiden og kradser i overfladen. Det må være et stort pres at leve et sted, hvor man hver dag bliver mindet om det lovpligtige beskyttelsesrum der findes i alle hjem.

Bjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.