Tips til kør-selv ferie
Natkørsel fortrækkes
Vi er på vej hjem fra verdens dejligste ferie i Italien. Lige nu befinder vi os på et hotel i det tysklandske. Vi har valgt at gøre turen hjem til en 3 dags udflugt. Der er intet positivt at sige om det, andet end at jeg har fundet et af vores næste ferie mål. Tyrol. Gud hvor er der smukt i det område. Men ellers er det ganske ulideligt, at have børnene fastspændt i 6-9 timer om dagen i en varm bil og med adskillige motorvejskøer. Øv – øv.
Turen ned var meget mere afslappet. Der kørte vi i et stræk om natten. Ingen varme. Ingen kø.
Mine tips til kør-selv ferien
Efter godt 2×1.700 km bag mig, vil jeg kalde mig selv erfaren nok udi kør-selv-disciplin til at give et par tip med på vejen.
1: Pak en kasse legesager, som bliver taget frem enkeltvis undervejs.
3: CD med børnemusik. God til at bryde isen når humøret går i hårknuder. Og her skal både mor og far synge med, så er der dobbelt op på godt humør.
4: Udnyt tiden i bilen til at spise medbragt mad. Så undgår du også dårlig tysk motorvejs bistro mad. Vi lavede pølsehorn og calzone, som var blevet varmet inden afrejse og lagt i en lille varme kasse. Så var de stadig lune ved spisetid.
5: Hvis børnene skal sove i bilen og de sidder i autostol. Så læg et håndklæde under dem. De kan ikke ånde i stolen og får det ellers alt for varmt.
6: Hav en køletaske med rigelig mad, snacks og drikkevarer. Mad er et uundværligt våben mod utålmodige børn.
7: Og ikke mindst: Accepter at bruge din rejsetid som stewardesse. Drop drømmen om at læse en roman på vejen ned. Det gør både dig selv og børnene frustrerede. Vær til rådighed hele turen.


