Fuglene synger
Denne morgen var en af de kære øjeblikke jeg vil huske for evigt. Min datter kom ned og vækkede mig. Pludselig stod hun bare med sit kønne hoved helt nede ved mit ansigt. Krøb under min dyne og puttede lidt. Da vi havde krammet nok, blev vi enige om at gå en lille morgentur med vores hund Zarina. Som vi gik i den blæsende morgenluft, var mit tankemylder allerede startet. Praktik, gøremål, aftensmad osv. Pludselig stoppede Liv op og stod helt stille. Jeg stoppede også op og spurgte: hvad er der min skat? Liv svarede: Hør mor, fuglene synger……

Den kræver vist ikke mere uddybelse. Men jeg kan love dig for, at på resten af turen tænkte jeg ikke på andet end hende, mig, vores hænder der holdte hinandens, duften af syrenerne og ja, fuglenes sang.

Da vi kom hjem lavede vi sammen flydende kærlighedsenergi-juice af rødbede, spinat og vandmelon. Mums.