Naturlig pleje – Sundt hår
At gå til frisøren
Jeg overlader ikke mit hår til hvem som helst. Jeg har stor tillid til min frisør, som jeg synes er hamrende dygtig. Så dygtig at jeg nu har taget skridtet og er gået fra” gemen kunde” til “stalker”. Min frisør, Betty, er nemlig tankelæser. Eller også er hun bare afsindig dygtig til at vide præcis hvordan jeg kan lide at have mit hår. Hun har af samme grund fået card blanche til at gøre med mit garn som hun lyster. Jeg stoler på hendes dømmekraft og ekspertise. Af samme grund, fik jeg derfor også et snert af panik, da jeg for en månedstid tilbage skulle bestille tid hos hende. Jeg havde flere gange forsøgt at logget ind på Sturhs hjemmeside, hvor hun plejede at holde til. Men ingen Betty hér. Lykkelig for hendes lidt specielle navn, Betty Christoffersen, slap jeg med to hurtige google søgninger. Jeg fandt hende. Nu som indehaver af Frisør Sacohair på Fiolstræde.
Under mit hyggelige visit i salonen, fik vi talt lidt om sundhed. Jeg fik spurt lidt om Bettys holdning til sundhed og sundt hår. Her kan du læse hendes svar:

Hvem er Betty?
Jeg er 38 år og kommer fra Odense. Gift og har 2 piger på 5 og 8 år. Jeg har været frisør i over 20 år, og med Saco har jeg opnået det jeg gerne ville. Et kreativt værksted med et sindssygt højt kvalitetsniveau. En arbejdsplads der tænker på udvikling og uddannelse og hvor der er en fed stemning. Min holdning er, at hvis der skal arbejdes meget skal det også være sjovt.
Hvad betyder sundhed for dig?
Sundhed er meget vigtigt for mig, ellers har jeg ikke nok energi til hverdagen. Jeg har dog en sød tand som jeg prøver at begrænse ved at spiser sødt, som er lavet på gode råvarer eller raw food. Min kost består hovedsageligt af grøntsager og protein. Jeg holder igen med stivelse og brød, for ellers går det ud over energien.
Hvad er din bedste opskrift?
Uhh, jeg er så dårlig i et køkken. Til gengæld er jeg gift med en mand der laver fantastisk god og sund mad.
Dyrker du motion?
Jeg dyrker yoga 2 gange om ugen og spinner 2 gange om ugen. Der udover træner jeg med en personlig træner 1 gang om ugen. Jeg prioritere motionen, så jeg kan holde mig I form.
Hvad er et sundt hår?
Et sundt hår er for mig et velplejet hår. Det ser flot ud i alle afskygninger. Kort eller langt. Stylet eller naturligt.
Hvad er dit yndlingsprodukt til et sund hår?
Helt klart hårolien Morrocanoil. Den er fantastisk. Den indeholder argainolie og vitaminer som tilføjer håret pleje og fugt.
Hvis du gerne vil har klippet lokkerne eller lavet andet hår-spas, vil jeg virkelig anbefale dig at ligge vejen forbi Sacohair, som du kan læse mere om her!
Share