Nem sund mad – Sund fastfood
Jeg synes at 70’ernes pitabrød er en hyggelig klassiker. Især hvis man har børn, der synes det er sjovt at have indflydelse på indholdet. Hjemmelavet pitabrød er skønt. Men nogle gange skal det bare gå hurtigt, og så køber jeg mine pitabrød færdigpakket. De er måske en smule tørre og papagtige, men det er ikke noget en ekstra klat dressing ikke kan klare. De fungere egentligt også bare som ”holder” omkring det lækre fyld.
Nem sund mad
Pitabrød er ufatteligt nemt at lave og tager stort set ingen tid. Jeg laver tit dobbelt så meget fyld som jeg skal bruge. Så har jeg til madpakker dagen efter.
I mine pitalommer kommer jeg hjemmelavet tzatziki og falafel. Jeg bruger urtekrams falafel fra frost. De smager super godt og er nemme at tilberede. De har også en krydret version. De smager begge to godt. Om sommeren kan jeg godt finde på at skifte min falafel ud med grillet halumi ost. Det smager også skønt. Jeg laver også gerne en spicy chilisovs til. Det skønne ved pitabrød at vi heldigvis selv kan bestemme hvad der skal være i.
Tzatziki
2 agurker
1- 2 fed hvidløg – fint hakket
1 Citron
1 stort bæger Græsk yoghurt
Salt
Salt og peber
1 knsp. Sukker
Tilbehør:
Falafel – gerne fra Urtekram eller lav dine egne
Rucola
Ærter – økologiske ekstra fine, med mindre der er sæson for friske
Chilisovs
Grøntsager du holder af – I tilpasse mundrette stykker
Så nemt er det:
Flæk agurkerne. Skrap kernerne ud med en ske og konfisker dem. Riv agurkerne ned i et dørslag, foret med et rent viskestykke. Det skal være på den grove side på et rivejernet. Drys generøst med salt. Lad agurken dræne i 20 minutter – Gerne længere.
Imens blander du hvidløg og græsk yoghurt en en skål. Jeg bruger gerne et fed hvidløg. Her må du smage dig frem. Jeg bryder mig ikke om, at hvidløgssmagen er for gennemtrængende.
Tænd oven og tilbered dine falafler efter pakkens anvisninger.
Skyl rucula og overhæld de frosne ærter med kogende vand. – si vandet fra når de er optøede. Anret små skåle med salat, ærter og de grøntsager du kan lide.
Vrid viskestykket om agurkerne, så meget af saften går fra. Bland agurken med yoghurt. Smag til med mere salt (men pas på, da der allerede er salt på agurken) sukker og citronsaft.
Hvordan serverer du dine pitabrød?
Share
