Sund livsstil – Manhattan – et madmekka
Inspiration
Vi er netop kommet retur fra en helt fantastisk inspirationstur i New York. Det er meget interessant, at undersøge hvad der sker indenfor vores felt, men på andre breddegrader. For os er det en vigtig del af vores arbejde; at søge viden og konstant udvide vores horisont.
Udvalg
Det jeg altid bliver misundelig over når jeg besøger Manhattan er deres udvalg. Fordi de har så mange nationaliteter på øen, har de et helt helt fantastisk udvalg af (friske) grøntsager. Kig bare på dette billede af salater. Har du nogensinde set noget lignende? Min lokale Fakta tilbyder langt fra sådan en salathylde. Nærmest kun et par overmodne og halvrådne øko tomater. Og grøntsagerne her er altid sprøde og friske, fordi der er så stor omsætning. Jeg ville ønske, at vi ville spise endnu flere grøntsager i lille Danmark, så vi også kunne få et større udvalg.
Bagsiden
Der bliver intet dyrket på Manhatten, så alt bliver “importeret”. ALT. Det er naturligvis en kæmpe belastning for miljøet. Tænk på alt den mad der skal ind for at drive de mere end 20.000 restauranter der er på Manhattan. Restauranterne og butikkerne tilsammen skal brødføde 1.500.000 indbyggere, ca. 1.300.000 der rejser til Manhatten dagligt for at arbejde og over 40 millioner årlige turister. Også af den grund er Manhattan ansvarlig for at lave mere en 12.000 tons affald om dagen. Ja, du læste rigtig, om dagen. Og det skal vel og mærket også køres væk fra øen, da de ikke har nogen lossepladser.
Lysglimt
Det er selvfølgelig betingelserne for at kunne drive et mekka som Manhattan jo er. Men et af de lysglimt vi bemærkede på vores tur var, at der på mange altaner blev dyrket salater, rødbeder, gulerødder og krydderier i store altankasser. Også privat dyrkning af små stykker jord rundt omkring. Som vi også kender det fra for eksempel København. Måske billedet ikke er så tydeligt men her, bag hegnet, er en familie i færd med at høste grøntsager. Det varmer og giver mening for miljøet.


hvor lyder det bare berigende. vi har netop booket flybilletter til new york. har du nogle konkrete øko-steder, der bare må besøges? tak for en inspirerende blog.
Hvor er du heldig. Det er den bedste by ever.
Et sted vi helt klart kan anbefale er Westerly natural market på 911 8th avenue. De har ALT i helsekost. Friskpresset juicer. Kæmpe Raw food udvalg. Friske grøntsager. Ja simpelthen et rent mekka. Intergral yoga institute på 227 w 13 st street er også fantastisk. De har en butik med bøger, udstyr og musik. Ved siden af ligger der et fantastisk foodmarket. Og hvis du kan lide en god kop kaffe, skal du ikke snyde dig selv for en latte på Ground support på 399 West Broadway.
Rigtig god tur. KH Anja